Lise Bonne Guldberg og Nicolaj Siig har været to af dem, der har været med i samarbejdet om et projekt, hvor en vaskerobot kan fjerne den gylle, der er under spaltegulvet.
I en spændende artikel fra Skive Folkeblad kan du læse om, hvordan Washpower, i samarbejde med Aarhus Universitet og Seges Innovation, har udviklet en ny type vaskerobot, der kan reducere metan-udledningen fra svinestalde med op til 60%.
Den banebrydende teknologi er skabt som en del af projektet Greenslurry og har til formål at gøre landbruget mere klimavenligt – Det tager fat på et hidtil ubehandlet problem: resterne af gylle under spaltegulve, som danner metan gennem gæring.
”Du kan sammenligne det med en klump gær, der ligger tilbage og fortsætter med at gære, hver gang ny gylle tilføjes. Ved at rengøre kanalerne under gulvet forsinker vi metanudledningen, både i stalden og videre i gylletanken.”
Teknisk direktør hos Washpower, Nicolaj Siig
De første resultater fra projektet viser en markant reduktion i udledningen:
√
|
Metan-udledning fra stalden reduceret med 60% |
√ |
Mindre gæring i gylletanken |
√ |
Større potentiale for biogasproduktion |
Med en mulig CO2-afgift på vej kan teknologien blive et vigtigt redskab for landbruget til at reducere omkostningerne. Samtidig ser biogasanlæg et stort potentiale, da teknologien sikrer friskere gylle med et højere gasudbytte.
“Vi har ikke opfundet CO2-afgiften – men vi har udviklet et værktøj, der kan hjælpe landbruget med at reducere udledningen og imødekomme de stigende krav”
– Teknisk direktør hos Washpower, Nicolaj Siig
Selvom robotten stadig kun er en prototype, vurderes potentialet at være stort. Det næste skridt er at undersøge, hvor ofte rengøringen skal foretages for at opnå den optimale effekt, og om teknologien kan blive en økonomisk fordel for landbruget.
🔗 Læs hele artiklen fra Skive Folkeblad her for at få alle detaljer om projektet og resultaterne.