Vores amerikanske datterselskab i USA har på det seneste gennemgået en bemærkelsesværdig opdatering. Marts måned var en begivenhedsrig for Washpower Inc´s vedkommende. De er flyttet ind i deres eget kontor og varehus i Melrose Park, Illinois. Renoveringsprocessen af de nye lokaler startede, da de i slutningen af januar fik nøglerne. Nu er lokalerne blevet transformeret til den helt ideelle arbejdsplads for Washpower Inc. Der har været stor ivrighed efter at komme i gang med at gøre fuld brug af de nye lokaler. Det nye setup med både kontor og varehus muliggør, at der kan være  både reservedele og robotter på samme sted. Dette initiativ vil forbedre den operationelle effektivitet og sikre god opfølgende service hos de amerikanske svinefarmere.

Alfonso Robledo Leeb - Global Support Technician at Washpower

Washpower Inc.´s nye support manager

Udover opgraderingen af lokalerne har Washpower Inc. også haft fornøjelsen af at kunne byde velkommen til en tredje mand til deres lille team. Den nye medarbejder, Alfonso, passer med sin store tekniske ekspertise og erfaring inden for landbrug perfekt til rollen som support manager. Alfonso vil sammen med Magnus, VP for Washpower Inc., arbejde fra det nye kontor. Derfra vil de tage imod opkald fra farmere, der ringer og har brug for support til deres robotter ude på farmene. Alfonso har også til opgave at køre ud med værktøj og reservedele for at reparere robotterne på gårdene. Derudover vil han også være ansvarlig for at oplære de amerikanske landmænd i, hvordan man bruger robotten optimalt.

De seneste initiativer understreger Washpower Inc.´s engagement i at levere en særlig service og support til de amerikanske kunder. De amerikanske landmænde kan være sikre på, at deres investering i en Washpower vaskerobot bliver fulgt op med en pålidelig service.