Samtidig går søgningen i gang efter ny CEO

Washpower, som udvikler og producerer vaskerobotter til professionel rengøring af svinestalde, kyllingehuse mm. til landbruget samt til industrien – har netop taget et konsortium bestående af Vækst-Invest II samt nuværende bestyrelsesformand Jørgen Yde Jensen med på deres fortsatte rejse. Udvidelsen af ejerkredsen sker på baggrund af et ønske om, at sikre den fremtidige vækst og udvikling af virksomheden.

Vækst-Invest II har sammen med Jørgen Yde Jensen, købt 40% af aktierne i Washpower. Washpower har siden stiftelsen etableret sig som den globalt førende spiller indenfor vaskerobotter til svinestalde og vaskerobotterne sælges i dag til mere end 30 lande i og udenfor Europa, og Washpower etablerede i 2022 et salgs- og servicesetup i USA. De to stiftere af Washpower, Glenn Pedersen og Jakob Søndergaard, har siden stiftelsen været på en sund og profitabel vækstrejse, hvor man succesfuldt har introduceret virksomhedens produkter til stor gavn for selskabets kunder. Baggrunden for investeringen er, at de nuværende ejere ønsker en partner, som kan være med til at videreudvikle Washpower og sikre den forsatte udvikling og vækst. I forbindelse med udvidelse af ejerkredsen ansættes en ny adm. direktør som afløser for Glenn Pedersen.

De to stiftere Glenn Pedersen og Jakob Søndergaard fortsætter som medejer, og siger i den forbindelse:

”Vi har sammen med holdet af dygtige og engagerede medarbejdere i Washpower været på en fantastisk vækstrejse. Virksomheden har et rigtig stærkt fundament, og vi ser frem til sammen med Vækst-Invest og Jørgen at videreudvikle Washpower. Det har været vigtigt for os, at den udvidede ejerkreds består af mennesker med holdninger som vi kan se, vil fungere hos Washpower. Vores værdisæt og tankegange passer rigtig godt sammen, og vi ser meget frem til det kommende samarbejde. At vi samtidig har fået vores bestyrelsesformand, Jørgen Yde Jensen, med i ejerkredsen styrker bare vores tro på at vi har fået sat det helt rigtige hold til, at drive Washpower frem mod den globale vækst som det fortjener”.

Vækst-Invest II ser frem til at være med til at videreudvikle Washpower og være med til, at forløse det store vækstpotentiale som virksomheden har, samt bidrage med deres erfaring indenfor salg i udlandet og fokus på vækst på både top- og bundlinje.

”Vi er meget imponerede over den rejse Glenn, Jakob og hele holdet i Washpower har været på siden 2016. Vi har fulgt virksomheden i en del år, og har gennem det seneste år haft en god dialog med Glenn og Jakob. Kemien og dialogen omkring den fremtidige udvikling af Washpower har bekræftet os i, at virksomheden har nogle fantastiske udviklingsmuligheder både geografisk og produktmæssigt. Især hæfter vi os ved virksomhedens skalérbarhed og globale potentiale. Vi glæder os til at bistå dem med at fortsætte den flotte udvikling,” fortæller Jeppe Hoff Nyby, partner i Vækst-Invest II

For yderligere kommentarer venligst kontakt,
CEO Glenn Pedersen, Washpower +45 2834 1133
Partner Jeppe Nyby, Vækst-Invest +45 2018 1308

Om Vækst-Invest II

Vækst-Invest II er en kapitalfond med fokus på små og mellemstore virksomheder i Jylland. Fondens investeringsfokus er virksomheder med en omsætning på op til 150 millioner kroner – dog med en forventning om, at de fleste investeringer vil blive foretaget i virksomheder med en omsætning på op til 25-100 millioner kroner. Washpower er den sjette investering i Vækst-Invest II.

Læs mere på www.vaekstinvest.dk